Audiotour Malmøhus Slot
- Die App herunterladen
- iOS
- Android
- Windows Phone
Der er mange historier at fortælle om Malmøhus Slot. Mange forskellige slags mennesker har boet her, lige fra konger og dronninger, og prinser og prinsesser, til adelige, guldsmede, fanger, soldater og flygtninge.
I 1397 regerede Erik af Pommern over de nordiske kongeriger. Han var nevø af dronning Margrethe den første. Margrethe var dronning af Kalmarunionen, Skandinaviens største forsøg gennem tiderne på at skabe en union, som omfattede både Sverige, Norge og Danmark, og som nåede så langt ud som Island og Grønland. Da Margrethe mistede sin eneste søn Oluf, adopterede hun Erik. Som skæbnen ville det, blev Erik konge, og man troede, at han ville fortsætte hendes store arbejde. Erik af Pommern skabte store forandringer for Malmø. I 1434 byggede Erik Malmøhus, og han gav det sit eget våbenskjold med en ørn og en løve, det samme symbol, som indgår i Malmøs flag i dag. Han byggede en mur, der strakte sig langs kysten til Dronningetorvet med små døre i siden. Når der kom købmænd til fra andre lande, skulle de betale told, og det medvirkede til at give Malmø en stabil økonomi.
Selvom kong Erik gjorde store ting for Malmø, så svandt hans politiske magt, og i 1439 blev han afsat af Christoffer af Bayern. Christoffer lavede slottet om til et møntprægeri, altså et sted, hvor man lavede penge! I næsten hundrede år, fra 1444 til 1536, blev alle Danmarks penge lavet i Malmø. Det gjorde Malmø til en meget vigtig by på grund af den politiske magt, som fremstillingen af mønter medførte.
Det 16. århundrede var slottets storhedstid. Den danske kongefamilie boede her, en lang række af konger ved navn Christian og Frederik, som der er tradition for at navngive den førstefødte søn inden for det danske monarki. Den dag i dag er den danske kronprins Frederiks første søn døbt Christian.
1658 var et vigtigt år for Sverige, da Danmark med Roskilde-traktaten overgav Skåne til Sverige. Dette skifte førte til en periode med uroligheder mellem Sverige og Danmark. Sverige byggede en moderne fæstning rundt om slottet for at forsvare det mod mulige angreb. Da krisen aftog, gjorde interessen for slottet det også. Slottet oplevede en nedgangsperiode og blev på et tidspunkt endda brugt som lager til opbevaring af korn og våben. I 1828 overtog Malmøs fængselsvæsen stedet. Op til tusind fanger sad fængslet på det slot, som engang husede den danske kongefamilie. Fængslet lukkede i 1909.
De første forslag til at ombygge det gamle fængsel kom i 1923, og der blev afholdt en arkitektkonkurrence. Arkitekten Carl-Axel Stoltz vandt konkurrencen, og rækkerne af fængselsceller blev revet ned for at give plads til det, der skulle blive til et moderne museum. Malmø museum åbnede under stor bevågenhed i 1937.
Tour-Stationen
Bewertungen
Kostenlose izi.TRAVEL-App herunterladen
Erstellen Sie Ihre eigenen Audio-Touren!
Die Verwendung des Systems und der mobilen Stadtführer-App ist kostenlos.
